
Med regeringens udspil “Et stærkere erhvervsliv” introduceres endelig et retskrav på anvendelse af skematisk værdiansættelse ved generationsskifte af virksomheder inden for den nære familie. Dette tiltag sikrer, at den skematiske værdiansættelse altid kan anvendes som beskatningsgrundlag ved opgørelse af bo- og gaveafgiften.
Den 28. oktober mødes erhvervslivet, Dansk Industri og visestatsminister Troels Lund Poulsen (V) til en diskussion om løsningerne. StraBI Consult deltager naturligvis også, så vores klienter kan få rådgivning om den nyeste udvikling.
En ekspertgruppe nedsat af regeringen har tidligere præsenteret anbefalinger til nye regler for generationsskifte, men det mødte skarp kritik for ikke at genindføre et retskrav på skematisk værdiansættelse ved generationsskifte af virksomhed.
Den nedsatte ekspertgruppe løste ikke opgaven tilfredsstillende og understregede behovet for politisk handling for at sikre forudsigelighed og retssikkerhed for virksomhederne.
Det var ikke kun os der har kæmpet i årevis for, at indføre et retskrav på skematisk værdiansættelse ved generationsskifte, så vores kunder kan få et retfærdigt generationsskifte, der var skuffede over anbefalingerne, det var også flere politiske partier.
Emnet var en central del af ejerlederkonferencen hos Dansk Industri 2021.
Se her, hvad Martin Søvsø sagde i den forbindelse:
Den nuværende praksis tillader Skattestyrelsen at fastsætte værdien af en virksomhed ud fra et skøn over virksomhedens fremtidige indtjening.
Dette skaber en udfordring, da virksomhederne skal kunne dokumentere, at Skattestyrelsen umiddelbart tager fejl, for at kunne påklage Skats gæt på fremtiden.
Problemet er, at det er næsten umuligt at dokumentere, at en myndighed tager fejl, når de er berettiget til at komme med et skøn. Dette skaber usikkerhed og uforudsigelighed for virksomhederne, som kan have store økonomiske konsekvenser.
Den skematiske værdiansættelse understøtter klarhed for både nuværende ejere og kommende generationer, hvilket skaber transparens og forudsigelighed. Det giver en mere sikker planlægning af generationsskiftet, så de økonomiske konsekvenser kan vurderes og inddrages i processen.
At værdiansættelsen er skematisk, betyder at den er uden antagelser, baseres derfor på kendte tal og data.
De nye regler indebærer også, at værdiansættelsen baseres på de seneste 5 regnskabsår, i stedet for kun de seneste 3 år, som er praksis i SKATs cirkulære om værdiansættelse af goodwill. Det er vores vurdering, at man hermed kan udjævne enkeltstående års resultater, som kan være opstået mere tilfældigt eller uden for virksomhedens egen kapabilitet, hvilket vi særligt så under Corona krisen.
Økonomi, skat og jura har ofte overskygget de reelle langsigtede udfordringer ved et succesfuldt generationsskifte. Den manglende objektivitet og helhedsorienterede fokus på alle ledelsesrelaterede opgaver i forbindelse med generationsskifte har stået i skyggen af det manglende retskrav på skematisk værdiansættelse ved generationsskifte.
Ved ejerskifte anvender mindre end 12% af virksomhederne specialiserede helheds rådgivere, og kun ca. 31% af transaktionerne leverer de forventede synergier. Dette understreger behovet for mere strukturerede og objektive rammer, der kan sikre en mere effektiv og succesfuld overgang mellem generationer.
Med en mere fast skematisk model med retskrav, kan nuværende ejere og fremtidige generationer koncentrere sig mere om de forhold der reelt er en begrænsning for succesfuldt generationsskifte og i mindre grad bekymre sig den usikre hidtidige praksis hos SKAT.
Nedsættelsen af bo- og gaveafgiftssatsen fra 15 til 10 pct. for erhvervsvirksomheder omfatter overdragelse som både arv og gave. Den gælder for virksomheder, hvor højst 50 pct. af indtægter eller aktiver vedrører passiv kapitalanbringelse (fx obligationer, gældsbreve mv.). Pengetanke, der primært består af passiv kapitalanbringelse, er ikke omfattet af nedsættelsen.
Fast ejendom regnes pr. definition som passiv kapitalanbringelse i forhold til ‘pengetankreglen’, hvilket udelukker ejendomsvirksomheder fra at generationsskifte med skattemæssig succession.
Aktiv virksomhed med udlejning af fast ejendom betragtes dog ikke længere som passiv kapitalanbringelse, hvilket gør det muligt at overdrage ejendomsvirksomheder med skattemæssig succession og til nedsat afgift.
Læs mere om alle detaljer i aftalen på Skatteministeriets hjemmeside





Udviklet af Norsite web & design