Effektiv bestyrelse

Forside » Casestudier » Effektiv bestyrelse

Projektbeskrivelse

En effektiv bestyrelse?

Vores klient ejer to selskaber. Selskaberne har hver deres bestyrelse bestående af dygtige erhvervsfolk.

En effektiv bestyrelse, var overskriften på de mest konkurrencedygtige i branchen, og de stærkeste konkurrenter havde med en specialiseret professionel bestyrelse, væsentlig større afkast.

I forbindelse med planlægningen af generationsskifte, ønskede klienten en analyse af hvordan virksomhedernes konkurrencekraft kunne styrkes.

Vi fandt i dette projekt, at klientens virksomheder performede væsentligt under konkurrenterne, og rådgav klienten om udvikling af en effektiv bestyrelse, der kunne yde sparring om udvikling inden for målrettet strategi.

 

 

Familien bag ejerskabet havde stort fokus på at pleje deres relationer i bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmerne havde mange års anciennitet i begge selskaber.

Virksomhederne havde i årene op til projektet haft god vækst og leveret det bedste regnskab nogensinde. På den baggrund var der stor tilfredshed med de præstationer, som afspejledes i resultaterne.

Koncernens revisor havde foretaget en værdiansættelse baseret på selskabets isolerede præstationer, hvilket medførte en værdiansættelse højere, end hvad likviditeten kunne bære – med det formål at sikre, at arveafgiften kunne betales.

Identificér optimeringspotentialet

StraBI Consult skulle levere anbefalinger til, hvordan virksomheden kunne gennemføre optimeringer, der kunne frigive kapital til at servicere en eventuel gæld.

Alternative værdiansættelser og exit-strategier

StraBI leverede værdiansættelser, der tog højde for den markedsmæssige værdi og det risikofradrag, der kunne tages til indtægt.

StraBI Consult etablerede et samarbejde med koncernens eksisterende rådgivere om indsamling af data i begge selskaber.

Samtidig indsamlede StraBI Consult data om konkurrenter, branche og markeder for at danne en udefra-og-ind-screening af virksomhedens konkurrencekraft.

Optimeringspotentialet

Sammen med interne data, interviews med nøglemedarbejdere og benchmarking blev der identificeret nogle “quick wins” samt et potentiale på mellemlangt sigte (3–5 år).

Alternativ exit og værdiansættelse

Familieejerskabet blev udfordret på deres ambitioner og ønsker for ejerstrategien.

På baggrund af det strategiske arbejde blev der identificeret flere alternativer til et traditionelt generationsskifte.

Med udgangspunkt i benchmarking og data om konkurrenter, branche og markeder blev der til de alternative exit-strategier udarbejdet værdiansættelser og finansieringsløsninger.

Effekten af en specialiseret proffestionel bestyrelse

 

De konkrete initiativer til optimering af klientens virksomheder er omfattet af vores NDA og kan derfor ikke refereres.

Den overordnede konklusion og resultaterne af analyserne viste, at selv om virksomhederne havde haft god vækst og leveret historisk gode resultater, var konkurrencekraften – målt som afkastningsgrad – under niveau i forhold til, hvad konkurrenter uden bestyrelse præsterede.

Til sammenligning havde en konkurrent med en specialiseret professionel bestyrelse en afkastningsgrad på op til mere end fem gange resultatet i klientens virksomheder.

Optimeringspotentialet

Analysen tegnede et billede af, at klienten ikke havde udnyttet styrken i virksomhedernes kapabiliteter og organisationer. Den viste også, at svaghederne ikke havde tilstrækkeligt fokus i forretningsudviklingen. Mulighederne for at skabe større vækstrater, etablere et stærkere fundament for fremtidige ejere og reducere risikoen for, at konkurrenter kunne tage markedsandele, var signifikante.

Exitstrategi og værdiansættelse

Klienten kunne anvende en kombination af generationsskifte og MBO (Management Buy-Out) som alternativ exitstrategi og dermed reducere svagheder i organisationen og trusler udefra. For at øge chancerne for succes anbefalede vi, at familien hentede en ny direktør udefra.

Den værdiansættelse, der blev lagt til grund for anbefalingerne, tog udgangspunkt i de – sammenlignet med konkurrenterne – relativt svage resultater.

Den værdiansættelse, der senere skulle tages til indtægt i forbindelse med kapitalfremskaffelse, byggede på en gennemførelse af de konkrete optimeringsinitiativer samt etableringen af en specialiseret professionel bestyrelse.

Branche:
Anonym Familieejet koncern
Dato:
19 November 2019
Status:
Afleveret – Evalueret
Tags:
StraBI Consult Martin Søvsø – ledelsesrådgiver med specialisering i M&A, corporate finance, virksomhedsmægling og bestyrelsesrådgivning
CVR: 41488646

FORSIKRINGSFORHOLD:
Vi er omfattet af rådgiveransvar.
Forsikringsselskab: RiskPoint A/S via Thisted Forsikring A/S.

NYHEDSBREV

2025 © Strabi Consult